MasSøren

Nærværende Massage I Magiske Omgivelser

Søren Peter Jensen

Mit navn er Søren Peter Jensen. Jeg er født i 1969. Jeg har hele mit liv arbejdet med mennesker og er uddannet pædagog fra Skovtofte Seminariet i 1999. Jeg er uddannet Fysiurgisk Massør i 2009, på Danmarks ældste massage skole “Massageskolen”, v. Gunna Højgaard. Massageuddannelsen er på 700 timer, og dermed den længste der findes herhjemme. Hele uddannelsen er superviseret af en læge, som også står for al undervisning i sygdomslære.

Derudover har jeg en del kurser i de to hawaiianske massageformer Ka huna og Heartworks lomi lomi.

Når jeg behandler, anvender jeg teknikker fra alt hvad jeg har lært og de erfaringer jeg har gjort mig gennem tiden. Ikke to behandlinger er ens. Mit fokus er på at give dig en oplevelse af nærvær, kropsbevidsthed og indre fred, samtidig med du giver slip på fysiske spændinger.

Vores massagestudio

Jeg har igennem mine 10 år som massør, hjulpet rigtig mange mennesker gennem min massage. Jeg har bl.a arbejdet på et værested for socialt udsatte, hvor min massage gav lindring til mange og på et helsecenter, hvor jeg oplevede, at min massage kunne give mennesker med en fortravlet hverdag et pusterum, hvor de atter kunne mærke kroppen og give slip på spændinger. Fra 2016 til 2019 arbejdede jeg på Samadhi Spa i København. Primært som massør, men jeg havde også opgaver med at holde orden og dekorere spaen. Årene på en spa lærte mig værdien af at skabe omgivelser, der er æstetiske og eventyrlige og en atmosfære, hvor tiden står stille, når det handler om kropsbehandling. Det giver gæsterne mulighed for at sænke skuldrene og slappe helt af, allerede når de træder ind af døren. Det bedste udgangspunkt for en vellykket massagebehandling

Behandlinger

Hos os får du en helhedsoplevelse, som forkæler alle dine sanser. En mulighed for at give slip på hverdagen. Genvind harmoni og balance gennem Æstetik og velvære.

Min grunduddannelse er fysiurgisk massage. Den giver en god basisviden om kroppens anatomi, og hvordan man ud fra et videnskabeligt grundlag, afhjælper forskellige fysiske skader og løsner op for spændinger.

Min anden store massagepassion er Ka huna massage. 

Ka huna betyder bølge. At modtage ka huna massage, føles netop som at ligge i strandkanten og mærke bølgerne skvulpe blidt hen over hele kroppen. At give massagen er lidt som en dans. Lange, dybe, rytmiske strøg med underarmene ned over hele kroppen. Det er en dyb forløsende massage, som efterlader dig fuldstændig afslappet og i fred med dig selv.

Når jeg behandler, anvender jeg i kombination teknikker fra alt hvad jeg har lært og de erfaringer jeg har gjort mig gennem tiden. Ikke to behandlinger er ens. Mit fokus er på at give dig en oplevelse af nærvær, kropsbevidsthed og indre fred, samtidig med du giver slip på fysiske spændinger. De smukke magiske omgivelser vi har skabt, er med til at give dig en fuldendt oplevelse af æstetik og velvære.

Priser

Dybdegående helkropsmassage med fokus på dine ønsker og behov. 1 time 480 kr.

Massage af delområde feks nakke/skulder eller ben 1/2 time  300kr.

Klippekort 5 x 1 times massage 2200 kr.

De fleste behandlere regner af-og påklædning med i deres tider. Mine priser er hands-on-priser. Dvs, når du betaler for en time, får du også en hel times massage. Derfor skal du sætte ca. en time og 15 minutter af til besøget, hvis du har booket en time. Så er der tid til en lille snak om dine ønsker og forventninger til massagen inden, samt at slappe af, i vores hyggelige samtaleområde, med et glas koldt eller varmt at drikke, efter behandlingen.

Luk menu